seneste nyt.

diverse DIY værktøj

Sådan kan du spare penge på din boligindretning

fds3

At renovere, udvide eller indrette en bolig bliver hurtigt en dyr affære. Især hvis der skal betales håndværkere. En håndværkerløn kan variere meget. I den billige ende kan du finde østeuropæiske håndværkere, hovedsageligt fra Litauen, Letland og Estland. 

Baltiske håndværker kan du med lidt held få for under 200 kroner i timen. Mange af dem er dygtige håndværkere, på ingen måde dårligere end danske. Men sprogproblemer og kulturforskelle kan føre til komplikationer, så du skal altid regne med at et eller andet ikke kommer til at fungere optimalt. 

Med danske håndværkere skal du regne med mindst 250 kroner timeløn. Eksklusive moms selvfølgelig. Det kan sagtens også blive 400 og mere, alt efter fag. Dyrest er elektrikere og VVS fagfolk.

hammer

Træk i arbejdstøjet

Mest for pengene får du, hvis du kan gøre det selv. Ideen med at klare håndværksopgaver selv kan virke skræmmende for nogle. Hvis du er helt sikker på at dine hænder er skruet forkert på, skal du nok ikke overveje denne vej. Men langt de fleste kan sagtens lære det. 

I grund og bund kan alt håndværksarbejde koges ned til nogle ganske få elementer:

At måle, skære, bore, skrue, hamre, lime og slibe, plus overfladebehandling. For hver af disse findes der adskillige værktøjer, redskaber og maskiner. Og masser af hjælp og information. Det sværeste er de psykiske aspekter: at kunne mønstre tilstrækkelig selvtillid for at vove sig ud i usikre vande. Her et par tips til hvordan du kan komme i gang.

boghylder

Små skridt er den sikre vej frem

Hvis du mangler erfaring og rutine, skal du selvfølgelig ikke i gang med alt for indviklede opgaver. Start simpelt. Køb dig noget basalt værktøj som en håndsav, en bore/skruemaskine, en stiksav og en rystepudser. Med dette udstyr kan du øve dig med simple ting som hylder til bøger og nips. Hvis du kan lave et rimeligt lige snit, bore et hul hvor det skal være og betjene en rystepudser, så er du allerede i stand til at lave flotte hylder. 

Alle byggemarkeder har en rodekasse med rester af spånplader, limplader eller krydsfiner. Køb nogle billige stykker til at øve dig på, så bliver du hurtigt god til det. Byggemarkeder har også masser af gratis informationsmateriale, endda komplette vejledninger og kurser for alle mulige håndværksopgaver. Hvis det ikke er nok så finder du endnu mere information på YouTube. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *